Festtale, står der i programmet. Det må I så bedømme,
men navnet Claus Jørgensen er rigtigt.
Jeg var lærer ved Givskud skole fra 1966 til 1975.

Jeg takker for indbydelsen - og er imponeret over det arbejde, udvalget med medhjælpere har udført her ved tilrettelæggelsen af Den gamle Fløjs 70-års jubilæum – og så må jeg sige, at det er fantastisk, at så mange elever fra så mange årgange er samlet i den anledning.

Der er en gammel tegning, der illustrerer det at gå i skole.
Første skoledag, hedder den.

Morsomt og rammende fortæller den om mødet med skolen, som var før børnehavernes og børnehaveklassernes tid. Den viser 2 børn – en dreng og en pige - på vej hjem efter første skoledag i 1. klasse. De har begge deres tornystre på ryggen. Pigen med sløjfer i fletningerne og drengen med strittende ører.

Det var da meget skægt…! siger drengen – og pigen svarer. Ja, tror du, vi må komme igen i morgen?

Noget må alle jer, der i dag er kommet fra nær og fjern, have fået med i jeres tornystre, som I har kunnet bruge på jeres videre vej i voksenlivet, når I så trofaste er mødt op. Givskud gamle sogn - og Givskud skole trækker her på samme hammel.

Med så mange årgange er det ikke alle, der kender hinanden, vil jeg tro. I en af Storm P´s fluer mødes to mænd ved et selskab.
Den ene siger: Vi har vist ikke set hinanden før.
Nej, svarer den anden, men vi kan gå ud - og så komme ind igen – så har vi det.

Det er lidt besværligt her med så mange, men hvis I er med på en lille spøg, kan vi i stedet foretage et lille eksperiment, der kan fortælle, hvor vi nu kommer fra. Samtidig kan vi få lidt motion - og det er ingen skade til, når vi nu skal sidde ned så længe.

Så alle jer, der bor i Givskud gamle sogn, bedes rejse sig op. I må godt blive stående lidt - for, hvor mange bor i den nye storkommune.
Og så må I godt sætte jer ned - for, hvor mange bor i det øvrige Jylland.
på Fyn
på Sjælland
på alle andre øer
Færøerne og Grønland
i udlandet.

Nu har vi fået en fornemmelse af, hvor vi kommer fra
Ja tænk – så mange steder sætter folk fra Givskud og dermed Givskud skole deres fingeraftryk.

Og den gamle jubulæumsfløj glæder sig, når den nu hører noget sådant – det er jeg sikker på.

Jubilaren blev født af den nye skolelov i 1937.

Skolevæsenet blev fornyet i Harresø, Skolding og Riis - f. eks. fik Skolding skole elektrisk lys i 1939 - og ny centralskole blev bygget i Givkud.

En flot, ja, ligefrem majestætisk bygning at se på fra vejen. Navnet Givskud Centralskole 1940 er placeret på forsiden – stort, tydeligt og pyntende er navnet, og slet ikke prangende. Skolekøkken og andre nye fag skulle indføres. Vi kan næsten føle glæden, da fløjen blev taget i brug som skole, men glæden varede kort. Tyskerne rykkede ind. Først soldater - siden flygtninge.
Skuffelsen må have været stor – her mærker man til gengæld følelsen af afmagt. Den gamle fløj græmmedes over denne behandling, er jeg sikker på….. men tiden gik videre.

En ny skolelov i 1952 bevirkede, at Givskud igen tog fat på ny udbygning - på nye forandringer af sine skoler. De tre forskoler – Harresø, Skolding og Riis - skulle nedlægges. Ny fløj skulle bygges, skolekøkken + andre fag skulle indføres. Jubilæumsfløjen skulle renoveres.

Det, man havde drømt om i 1940, skulle nu indfries. Alt dette var planlagt, da jeg kom til Givskud skole i 1966, og i de næste par år blev det ført ud i livet.

Ja, meget har jubilæumsfløjen oplevet.

1950erne:
Pigerne i kjoler, drenge i plusfours – elever på række og De til læreren. En samtale mellem elev og lærer kunne lyde sådan. Læreren: Nå Ove: Hvornår var så sidste istid?
Ove var jo kvik, som alle andre Givskudbørn. Han svarede: Det var i vinters, hr. lærer Andersen. I dag ville det lyde. Jamen, det ved du da, Arne. Det var da i vinters. Her i 50erne blev mellemskolen afskaffet.

1960erne:
Pigtrådsmusik, spritdupplikatorer, skolebiblioteker - korporlig afstraffelse forbydes. Væk med spanskrøret. Femdagesugen indføres. Skolen får ny nabo: Løveparken. Byggerod er der også.

1970erne:
Kommunesammenlægninger, nye fællesskaber, lilla tørklæder, oliekrise, fremmedarbejdere og mødre, der kommer ud på arbejdsmarkedet. Skolenævn indføres, og undervisningspligten hæves fra 7 til 9 år.

1980erne:
EDB verdenen starter – glasnost – ressourcerrne for små – og det har de så været siden, er der mange, der hævder. Skolebestyrelser afløser skolenævnene.

1990erne:
Eftervirkningerne af Murens Fald, pc-verdenen stormer frem, der skal fortsat spares. Klassekvotienten sættes op. Nye kopimaskiner kører næsten i døgndrift. Den udelte skole indføres.

2000tallet:
Skoleudbygning, skolestørrelse, skolebeliggenhed, skoleindhold. Der debatteres, møder holdes - og der skal fortsat spares.
Fællesskabet skal styrkes, milimeterretfærdighed efterlyses – indførelse af vejledende KLARE MÅL med DELMÅL for folkeskolens undervisning kom til. 7-klassede skoler bliver til skoler med 6 klasser. Samarbejdet med Løveparken uddybes. 13 skalaen fra 1963 afløses af 7-trins skalaen. Nationale test indføres.

Alt dette - og meget mere til har den 70-årige jubilæumsfløj oplevet - og hvad kunne den ikke berette, hvis dens mange mursten kunne fortælle - af minder, tanker, oplevelser og erfaringer - om glæder og sorger – og om de mange skiftende elevårgange, lærere, pædagoger og alle de mange andre, der arbejdede her for at gøre jubilaren til et godt værested.

Jubilaren ville måske samle det hele i udsagnet: Det er indholdet af skolen, mere end af bygningerne, der betyder noget, d.v.s. ”ånden”, som også kan forklares med nærværet og dermed lysten til at lære noget – om engagement, om trivsel og forståelse for forskelligheden. Det er nok noget sådant, den gerne vil huskes for.

Jo, over jubilæumsfløjen stråler fortsat moder sol, som en gammel sang synger. Udfordringerne har skiftet i jubilarens levetid – ja, vi kan vel sige, at historien har gentaget sig i opdateret form - for tiden finder altid ny inspiration og nye løftestænger. Det kan ikke standses.

Det skal vi såmænd ikke være så bekymrede for. Lad os derfor ønske Den gamle Fløj hjertelig til lykke med jubilæet - og dermed også takke udvalget for en veltilrettelagt jubilæumsfest.

Skal vi rejse os og sige til lykke med tre korte og et langt hurra.
Vi kan samle det hele med ordene:

Du GAMLE FLØJ - tak fra alle os - HJERTELIG TIL LYKKE.