Baggrunden for følgende lille historie er et dansk støttet voksenuddannelsesprojekt financieret af Danida gennem AOF Give i 90erne. Vi er i Central Asien i hovedstaden Bishkek, der lige har været gennem en ”såkaldt” folkelig revolution, hvilket er en overdrivelse, hvis man skal være sandfærdig, men det er en anden historie.

Taxaen er den samme som for 9 år siden, en gammel lada som jeg stopper på gaden, der har navn efter Bishkeks sovejettiske navn, Frunze. Her hvor jeg også boede for fem år siden har jeg fået en lille lejlighed, som jeg betaler den formidable sum af 60 kroner for om dagen efter dagens dollar kurs. Jeg vil besøge det dansk inspirerede uddannelsesprojekt og jeg diskuterer også denne gang med taxachufføren om jeg skal betale 7,45 kroner for turen til Molodoja Guardier, gaden hvor det dansk inspirerede center ligger, eller jeg skal betale 8 kroner. En diskussion der selvfølgelig altid efterfølgende er fuldstændig ligegyldig, men som altid kan bringe mig lidt i affekt, og få mig til at føle mig snydt, hvis jeg betaler en fattig taxachuffør en krone mere end andre betaler. Dumt... ja, men sådan kan man være så smålig og ærekær engang imellem.

Vejen er bedre en dengang for 9 år siden, ingen huller, trafiklysene virker og der er flere biler i gaderne og alt andet lige er bilparken også blevet lidt bedre, omend ikke meget. Derimod er trafikkulturen stadig noget for sig. Chaufføren, der var alt for stor til den lille lada kørte på de få kilometer fra højre til venstre side af vejen alt afhængig af hvor der var mest plads, og da vi kom til det store lysregulerede vejkryds ved Toktogula og Molodaja Guardier, hvor der er ensretning den vej jeg skal, tager chaufføren en drejning ind i gaden i venstre side af vejen og læsser mig så af. Jeg betaler mine 8 kroner. Jeg har endnu engang overlevet en af de største trusler mod min sikkerhed i denne del af verden. At flyve med det tidligere sovjettiske flyselskab Aeroflot og folkelige revolutioner er vand ved siden af den trussel, som trafikken udgør.

Jeg standser lidt op op og kigger på det der for 9 år siden var en hullet plads, hvor biler stod henslængt på må og få, hvor der var store huller i gårdspladsen og hvor bygningen lignede noget der var en overlevering fra en tidligere krig. Det var her Danida financierede Adult Training Center. En dansk og skandinavisk model for voksenuddannelse for de der ikke pr. tradition kan få mulighed for at få blot et minimum af uddannelse. AOF Give stod bag dette center og mange gode kræfter blev lagt i at støtte udviklingen af et Center, der kunne klare sig når støtten fra Danida blev taget væk.

Det første der slår en, når man kigger er, at alt er forandret. Er jeg i det hele taget kommet til det rigtige sted. Her hvor jeg stod var der et levende hegn rundt om pladsen, et pænt og nydeligt hegn afskar uvedkomende fra at komme helt ind til bygningen, og der var masser af blomster langs indgangen til bygningen. Min tanke var....Er de mon flyttet, hvad er der dog sket her. Det er ikke normalt med denne kreativitet omkring en bygning. Jeg begynder at søge mod hovedtrappen og ser straks skiltet. ”Adult Training Center, Funded by Danida in cooperation with AOF Give Denmark”. Det var, der stadig altså... de husker stadig indsatsen, de vil godt være deres rødder ”bekendt”

Indgangen er pænt istandsat, der er rent og med billeder på væggene. Det er tydeligt at der er andre projekter eller virksomheder i bygningen, men det er mennesker med en sans for kvalitet og for betydningen af et godt ansigt udad til.

Da jeg kom ind i dette dansk inspirede voksenuddannelsescenter mødte jeg gode bekendte af Give og omegn, nemlig Nadjaste og Yuri. Yuri en gammel kommunist, der har tilpasset sig ”verdens gang i Lidenlund” , Nadjesta en yngre atletisk kvinde, der vistnok har været ansat i KGB for mange år siden. Hun har i hvert fald et perfekt engelsk, der kan være med til at forføre fremmede, hvis det var det, der var formålet med lære hende engelske for mange år siden. Begge har forstået at verden har ændret sig, men har ikke lagt deres russiske kultur af sig. De har dog forstået at de lever i Kirgisien og at man måske skal spille på lidt andre strenge nu. Ikke mindst efter de seneste ændringer i landet.

Både Nadjesta og Yuri er gode venner af Danmark, og i oktober næste år vil Give og AOF igen være på alles læber her i Kirgisien. Da er det nemlig 10 år siden at en stab af idealistiske danske folkeoplysere ansat i AOF Give skulle forhandle en aftale hjem med ”den stolte stædige kommunist” Yuri fra Kirgisien. Et job de klarede til alles tilfredshed og med det ressultat, at der i dag er en voksenuddannelsesorganisation, der har dybe danske kulturelle forbindelser, til det nogle kalder danske folkeoplysningstraditioner, men hvis det er en gammeldags måde at sige på, så lad mig udtrykke det således, at det var et dansk uddannelsesforbillede, der ligger bag dette uddannelsescenter her i Central Asien.

Mødet med disse to herlige mennesker bekræftede mig i, at det var hele indsatsen værd. Det der var et spædt forsøg på at ”blande sig” i udviklingen i Verden selv om man er en lille organisation på den ”Jydske Hede”, så kan det betale sig. Sagt på en anden måde, så betyder det noget at der var nogle der turde blande sig. Derfor sendte jeg også en tanke til alle de mennesker der i Give og omegn åbnede deres døre for gæsterne fra Kirgisien, når de var på besøg, de der involverede sig med en fremmed kultur og fik en oplevelse ud af det. Uden deres indsats kunne dette lokale voksenundervisningscenter ikke have eksisteret i dag. Yury og Nadjesta sendte deres tanker og store tak til AOF Gives repræsentantskab, bestyrelse og ikke mindst de medarbejdere, der skabte det eneste projekt i Central Asien der har kunne overleve at få skåret deres tilskud fra en donor væk.

Centeret er i dag stærkere end nogensinde. Det har nu 12 afdelinger over hele Kirgisien. Der er dannet en landsorganisation efter danske organisationsmodeller og organisationen er i stadig udvikling.

Lad mig med denne lille artikel bringe en hilsen til alle der bidrog til at give gæsterne fra Kirgisien en oplevelse af danske kulturværdier. En hilsen der kommer fra hjertet hos de mennesker, der her i Kirgisien har været i kontakt med Give og Vejle Vestegn og Danmark i det hele tager.

Peter www.givskud.dk

Billede fra den 17.06.2005 Bishkek, hvor der var endnu et forsøg på at betale en folkemængde for at storme præsidentens administrations bygning. Det er sådan man laver folkelige revolutioner i denne del af verden. Første gang skete i marts 2005. Endnu engang lykkedes det at komme ind, men denne gang blev ”folkemængden” dog fjernet, men med ”blød hånd”. Om begivenhederne denne dag kan læses på www.givskud.dk