Fra Ruth og Peter i Dhaka! Kære alle Lige en lille sommerlig hilsen her fra Dacka i Bangladesh. Som I måske ser på TV eller læser i avisen, så er der i området Bangladesh, Indien og Nepal noget der ligner katastrofetilstande for masser af mennesker. Alene her i Bangladesh er omkring 5 millioner mennesker i en situation, hvor de har været nød til at flytte fra deres landsbyer på grund af oversvømmelser. Mange er druknede eller døde af strabadserne. Der meldes også om udbrud af sygdomme som kolera, maveproblemer og lignende. Her hvor Ruth og jeg er i Dacca på 6 etage i en luxuriøst indrettet lejlighed bemærker vi det knap nok, hvis ikke vi så BBC eller CNN og fik en direkte reportage hver morgen fra områder der ligger mindre end to timers kørsel fra, hvor vi sidder og hygger os på terrassen med en kold øl eller en dejlig veltillavet middag af Anthony, ville vi knapt vide det. Jo, vi læser aviserne, og det skildres selvfølgelig, men der tales næsten ikke om det i de kredse hvor vi færdes...underligt og lidt skræmmende. Lige her til morgen den 8. juli er der på BBC en stor reportage, som vi, hvis havde været derhjemme, ville have set anderledes på end vi gør her ude. Vi så mennesker i vand til knæene, den bengalske befolkning blive forsynet med ris af hjælpeornaisationerne og ikke mindst ville vi tænke at folk i hele landet ville være i stor fare. Det er vi ikke. Vi har det godt, og som mange gange beskrevet har vi det endda rigtig godt. Men i det daglige driver vores projekt videre med inkompetence, mangel på ledelse, en gennemsyret korrupt ledelse, der hiver så meget ud af systemet for egen vindings skyld som muligt og en mere eller mindre total mangel på interesse fra dem, der har bevilget pengene til Bangladesh (donorerne, der jo er dig og mig). Det er nu ikke derfor alene, at vi fra den 1. september flytter teltpælene til Uzbekistan, for jeg ved godt at græsset bestemt ikke er mere grønt på den anden side af åen. Men det er en væsentlig årsag, at det ser ud til at dette projekt mere eller mindre falder fra hinanden. Vores leder rejste for to måneder siden, og flere af de stillinger, der skulle være besat, er ikke blevet det. Så tiden var til at tage imod et godt tilbud om at være leder for et projekt i Uzbekistan. Her skal jeg lede et lille team af konsulenter, 3 internationale og 7 lokale samt en hel del internationale, der kommer på kortere opgaver. Projektet, der er sat til at vare 2 år, er indenfor erhvervsskoleområdet (grundlæggende erhveruddannelse for de 15-18 årige). Projektet skal i 4 amter og i Tashkent by køre forsøgsaktiviteter med samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og etablere en lang række uddannelsesaktiviteter for de involverede. Det er arbejdgiverne, de faglige organisationer, erhvervsskolerne, lærerne og selvfølgelig også eleverne. Arbejdsstedet er Tashkent, men der vil være mange rejseaktiviteter til de fire amter, der foruden Tashkent skal være med i projektet. Samarbejdspartnerne er arbejdsministeriet og uddannelses organisationer indenfor undervisningministeriets ansvarsområde. Projektet er financieret af EU Commissionen og jeg skal arbejde sammen med EU Ambassaden i Tashkent angående gennemførelse af projekt. Jeg er ansat af et tysk firma, der hedder ABU Consult, der har hovedkontor i Berlin og som har vundet kontrakten i en offentlig licitation.. Jeg slutter herude den 27. august, tager lige hjem omkring og skifter garderoben ud, idet vinteren vistnok er lidt køligere i Tashkent end her, men dog ikke som i Astana. Jeg tager så afsted den 4. september til Uzbekistan. Det bliver en utrolig spændende opgave og det er faktisk første gang jeg har “vundet” et projekt i form af at være med som leder i det indsendte projektforslag, så lidt stolthed er der vel også i det. Ruth bliver lige hjemme den første tid, idet Majken skal både have barn og giftes, som de fleste vist ved. Jeg kommer hjem til hendes bryllup den 10 november og drager af igen uiddelbart efter at haven har fået et efterårstjek Mange hilsner fra Peter og Ruth