Uro I Kirgisien eller blot en demonstration

Jeg er lige kommet tilbage fra “Det Hvide Hus”, der jo er præsidentens administration. Rygter ville vide at ”det Hvide Hus” igen var blevet besat. Vi fik at vide, at vi skulle være forsigtige, så vi fik hurtigt fat i vores chauffør og arrangerede, at han skulle tage os med expresfart til ”Det Hvide Hus”. Der er mindre end 800 meter fra hvor jeg arbejder, men da det jo skulle gå stærkt syntes vi, at det var bedre at køre. Der gik heller ikke mere end 250 meter før vi mødte de første politi afspærringer, men da de så at vi havde diplomatplader på lod de os komme forbi. Dette skete tre gange på 500 meter, så vi kom til centrum for begivenhederne i løbet af ganske få minutter.

Vejret er flot...35 grader og kvinderne i så gennemsigtig lidt tøj, at ingen kan forestille sig at man kan få tid til overhovedet at overveje en revolution igen i det her land.

Der var ganske rigtigt en stor skare forsamlet omkring ”Det Hvide Hus”, og på trappen helt inde ved bygningen var en del folk som normalt ikke skulle være der. Hvordan de er kommet der! Det er ingen problem, der er ikke flere sikkerhedfolk ved det ”Det Hvide Hus” her, end der er hos min lokale købmand i Givskud, sagt lidt spøgefuldt. Det er vel det positive i situtationen her i Kirgisien frem for i Uzbekistan.

Jeg ankom netop som sikkerhedsstyrkene kom. Det var primært politifolk og de militære styrker der muligvis også var der holdt sig i baggrunden.

Årsagen til denne ret store demonstration var at en af kandidaterne til næste måneds præsdidentvalg den 10. juli Urmat Baryaktadasov var blevet nægtet opstilling. Det er umuligt at sige om der er retslige grunde for at han ikke er blevet godkendt som kandidat, men der foregår mange ting i øjeblikket, der måske ikke passer helt ind i vores vestlige demokratiopfattelse. Til historien hører, at han er opfattet som en støtte af Akaev og arbejder for ham. Ikke så meget for det politiske, men for alle de økonomiske interesser som Akaev har her i landet.

Når vi nu er ved de ting der sker herude, så blev et parlamentsmedlem skudt på gaden hvor jeg bor. Ruth var på besøg herude i de dage det skete og var på stedet få minutter efter at to bevæbnede mænd havde skudt ham og såret hans chauffør. Parlamentsmedlemmet var en kendt kriminel og en stor støtte af Akaev.

En anden dag da jeg var ude at gå en tur kom jeg forbi Højesteret, hvor en gruppe havde holdt bygningen besat i en månedstid. Her var man nu igang med at fjerne demonstranterne efter en måneds besættelse. Besætterne var betalt 5 - 7 dollars (30 –42 kroner) om dagen for at holde bygningen besat.

I Osh i den sydlige region var der skyderier den anden dag, hvor også kriminelle bekæmpede hinanden. Man kan sige at der er rykket ved den kriminelle magtbalance og mange af de ting der sker lige nu, er vel at betragte som et resultat af, hvem der nu sidder på magten eller måske rettere sidder på magtmidlerne. Om der politisk er ændret på forholdene vil de kommende uger og måneder vise. En stor del af befolkningen håber det og ønsker det, men mange er skeptiske.

Tilbage til i dag og det der sker lige nu. Havde det været en lignende demonstration i København og af samme kaliber ville det ikke have fundet frem til CNN’s forside på internettet, som jeg lige nu kan se det har. Desværre er der ikke meget interesse for den politiske udvikling i Central Asien mellem disse begivenheder, der bringer overskrifter. Det eneste man hører er kritik og beklagelser over de begivenheder udviklingen fører til. En udvilkling vi som donorlande alt for ofte accepterer og ser igennem fingre med.

Lige nu sidder jeg og nyder det dejlige vejr....desværre er udsynet til parkerne og de let påklædte meget dårlig, så jeg må hellere arbejde.

Mange hilsner fra

Peter

PS, jeg har lige hørt at vi gik lidt for tidligt. Politiet har brugt tåregas til at spede mængden. Vi har lige snakket med vore partnere, der har deres kontorer i ”Det Hvide Hus”. De er der stadigvæk, men de føler sig presset af uroen.

FRA CNN Klippet her kl 12.00 den 17.juni 2005 Kyrgyz protesters storm HQ 06/17/05 02:01 AM, EDT Several hundred unarmed supporters of a presidential candidate who was denied registration in next month's election have stormed the Kyrgyz government headquarters in the largest protest to grip the Central Asian country since an uprising in March.